Udbygningsbehov

Der er besluttet at opføre nye plejeboliger på Byageren, at ombygge Plejecentret Sjælsøs gamle del, og der arbejdes på at etablere nye plejeboliger ved Nordvanggård. Der er herudover behov for ombygninger på Teglporten, Hegnsgården og Frydenholm.

 

På Forsvarskommandoen i Vedbæk kan der placeres offentlige boligformål (se afsnit 3.5 om Forsvarskommandoen).

 

På de fire kommunalt ejede matrikler på Ernst Bojesensvej i Holte er der mulighed for placering af et aktivitetscenter for ældre. Ejendommene er på grund af deres centrale beliggenhed velegnede til flere formål. Ejendommene er beliggende i det stationsnære kerneområde og indenfor 600 m fra Holte Station. Det forventes, at der kan opføres ca. 2.500 m2 ny bebyggelse på ejendommene som en bymæssig fortætning.

 

2. etape på 24 boliger på Skovbrynet kan fremskyndes gennem oprensning af forureningen på grunden.

 

Der er mulighed for at udvide kapaciteten på ældreboligerne Vedbæk Fjord ved udbygning.

 

I området omkring Hegnsgården er der mulighed for at ombygge og udvide de eksisterende aktiviteter (daghjem, aktivitetscenter, plejeboliger). I området mellem Hegnsgården og Nærumgårdsvej er der mulighed for nybyggeri i op til to etager og en samlet bebyggelsesprocent på 40.

 

Der kan indenfor Ebberødområdet etableres funktioner for ældre- og plejeområdet. Der kan etableres funktioner til psykiatri- og handicapområdet eller ældreområdet som f.eks. ældreboliger. Området kan være en udviklingsmulighed for placering af et plejecenter gennem fortætning i op til 3 etager. Vejbetjeningen til denne del af Ebberødområdet skal vurderes med henblik på at en evt. øget trafik medfører så få gener som muligt for området.

 

Ved Vangebocentret / Vangeboled ændres anvendelsen til nye funktioner indenfor ældreområdet og andre offentlige formål herunder institutioner og offentlige boligformål. Vangebocentrets aktivitetscenter flyttes til Ernst Bojesensvej.

 

Der kan ved såvel Lions Park i Birkerød og i Gl. Holte skabes mulighed for at udvide antallet af boliger. Begge er private plejehjem, men kommune har visitationsret til et antal boliger.


En modernisering af de eksisterende boliger kan sammen med udbygningen med nye boliger resultere i at det samlede eksisterende antal boliger fastholdes.
 

» Læs op
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider