Parker og nærrekreative områder

Der vil blive arbejdet langsigtet med at udvikle og forny kommunens parker og grønne områder.


Parkernes rekreative værdi skal forøges ved at der tilføres aktiviteter og parkerne sammenknyttes med stiforbindelser, idet der sigtes mod en øget brug af de grønne områder. Blandt kommunens parker skal der være særligt fokus på strandparkerne, da de har en særlig status regionalt set og som støttepunkter for friluftslivet.

 

Specielt skal der holdes fokus på de grønne omgivelser og deres betydning for folkesundheden. I forhold til temaet ’sundhed’ spiller de grønne områder en særlig rolle, og kan fungere som motionsrum for borgerne (rekreative stier, mulighed for at røre sig i kommunens grønne områder, legepladser, aktivitetspladser, bademuligheder vinter og sommer.

 

Parkernes æstetiske værdi kan øges ved at indføre skiftende blomstringer, åbne udsigter og tilføre karaktergivende plantninger.

 
Parkernes naturindhold skal forøges. Der skal arbejdes med, at skabe variation og frodighed og med at øge den biologiske mangfoldighed.

 

Udviklings- og fornyelsesprojekterne udarbejdes efter input fra grupper af borgere / interessenter. Der vil være mulighed for, at borgergrupper inddrages i gennemførelse af lokale natur- og friluftsprojekter.

» Læs op

 

 

 

 

Naturoplevelser kan være en motivationsfaktor for et mere aktivt liv, der igen er med til at give variation og oplevelse i dagligdagen. Undersøgelser viser, at ophold i det grønne er med til at reducere stress, og på den baggrund kan parkerne være en ressource i borgernes hverdag.

Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider