Se fælles retningslinjer for beskyttelse af landskabs-, natur-, kultur- og geologiske værdier - se kortet » Særlige værdifulde landskaber
De værdifulde landskaber svarer stort set til de dele af Fingerbyens grønne kiler og ringe og kystkiler, kileforlængelser og den 4. grønne ring, som er beliggende i kommunen, se kortet » Den grønne struktur
De regionale og lokale friluftsområder er i princippet sammenfaldende med de værdifulde landskaber, som fremgår af kortet.
De værdifulde landskabs- og friluftsområder udpeges til overvejende almen, ikke bymæssig rekreativ anvendelse med mulighed for landbrugsmæssig anvendelse. Der skal i afvejningen med andre arealanvendelsesinteresser lægges særlig vægt på at sikre friluftsområdernes rekreative funktion.
De værdifulde landskabs- og friluftsområder skal friholdes for yderligere bebyggelse og anlæg til beboelse, erhverv og andre bymæssige formål samt anlæg til organiserede fritidsformål, som begrænser befolkningens adgang til og benyttelse af områderne til almene, rekreative formål.
Åbne, ubebyggede arealer i byzone og sommerhusområde, der indgår som friluftsområder skal friholdes for by- og sommerhusbebyggelse.
Befolkningens adgang til de værdifulde landskabs- og friluftsområder skal opretholdes og forbedres, f.eks. ved opkøb af arealer og anlæg af stier og etablering af støttepunkter.
Den 4. grønne ring skal rumme en gennemgående regional rekreativ sti og sikre en grøn forbindelse fra Rungsted Kyst til Karlstrup Mose, se kortet » Rekreative stier
Den 4. grønne rings landskabs-, natur- og kulturværdier, fredninger, lavbundsarealer og beskyttelseslinjer skal respekteres. På arealer med beskyttelsesinteresser kan friluftslivets muligheder kun forbedres, såfremt det kan ske uden at forringe de værdier, der er årsag til udpegningen.