Landområdet

I alt er ca. halvdelen af kommunens areal beliggende i landzone, se kortet » Landzone

 

For kommunens egne borgere og for befolkningen i hovedstadsområdet er de grønne områder attraktive for etableringen af fritidsformål. En del af det åbne land anvendes stadig til mindre landbrugserhverv, gartnerier, planteskoler og lignende, ligesom der ligger enkelte erhvervsenklaver og flere boligejendomme i landzonen. Dette er medvirkende til at gøre oplevelsen af kommunen og kommunens grønne områder varieret og afvekslende.
 
Med de nye naturopgaver og planlægningen i det åbne land har kommunen fået et særligt ansvar for varetagelsen af natur- og landskabskvaliteterne. Det sker i stor udstrækning gennem den lovgivningsmæssige beskyttelse af naturtyper samt af truede dyre- og plantearter, men det ønskes også, at dette skal ske ved fastlæggelsen af en landzonepolitik, der kan være med til at sikre de mange værdier i det åbne land, fastholde en klar grænse mellem by- og landområder samt sikre en fornuftig anvendelse af landbrugsejendomme og forskellige bebyggede ejendomme i landzonen.

 

 

» Læs op
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider