Retningslinjer

Se » Fælles retningslinjer for landskabs-, natur-, kultur- og geologiske værdier.

 

Der er udpeget 37 kulturmiljøer, og en række arealer med kulturhistoriske værdier - se kort med » Kulturmiljøer.

 

Gennem lokalplanlægningen og administration af landzonen skal det sikres, at udvikling af by- og landområderne sker under hensyntagen til kulturmiljøværdierne i de udpegede kulturmiljøer.

 

Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse, terrænændringer, beplantning og andre indgreb, må ikke forringe oplevelsen eller kvaliteten af kulturmiljøværdierne.


Væsentlige vejforløb, landskabstræk og beplantning skal søges bevaret. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives eller ombygges uden tilladelse - se kort over » Ejendomme med bevaringsværdige bygninger.

 

Inden for de konkret afgrænsede kirkeomgivelser gælder, at byggeri, anlæg og skovplantning kun må gennemføres, hvis det ikke forringer oplevelsen af samspillet mellem kirke og landskab eller landsbymiljø - se kort med » Kulturmiljøer.

 

I de udpegede landsbyer skal de karakteristiske, oprindelige træk tilstræbes bevaret, og eventuelt nybyggeri, anlæg m.v. skal ske på baggrund af en lokalplan. En eventuel lokalplanlægning skal have til formål at bevare landsbyen og tage hensyn til kulturhistoriske, landskabelige og andre naturmæssige træk samt til sammenhængen med kulturhistoriske træk i den omgivende dyrkningsflade.

» Læs op
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider