Klima og energi

I forbindelse med implementeringen af klima- og energipolitikken for Rudersdal Kommune forventes følgende indsatsområder:

  • Energibesparelser i kommunens bygninger og tekniske anlæg.
  • Miljø- og energirigtig byherrepolitik.
  • Bæredygtig kommune- og lokalplanlægning.
  • Fremme af kollektiv trafik.
  • Miljørigtig transport.
  • Strategisk varmeplanlægning.
  • Tilpasning til klimaforandringer.
  • Formidling og undervisning.

Ved planlægning for nye eller omdannede områder/bydele skal planlægningen ske ud fra hensyn til miljørigtighed, bæredygtighed, tilpasning til klimaforandringer – herunder tilpasning til ekstrem regn, stigende vandstand og højere temperaturer.

 

Kommunens byzoneområder er, bortset fra området omkring Ubberød – Brådebæk, forsynet med kollektive opvarmningsformer som naturgas eller fjernvarme.

 

Områder som i dag forsynes med naturgas og fjernvarme, fremgår af kortet » Varmeforsyning

 

I henhold til kommunens varmeplan har alle områder, som forsynes med kollektive opvarmningsformer, pligt til at tilslutte sig denne energiform i forbindelse med nybyggeri.

 

Varmeplanen vil løbende blive revideret, således at områder, som i dag ikke er kollektivt forsynet eller forsynet med naturgas, vil blive forsynet med fjernvarme eller alternative opvarmningsformer, hvor det af hensyn til energiudnyttelsen er mest hensigtsmæssigt.

» Læs op
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider