Fælles retningslinier for landskabs-, natur-, kultur- og geologiske værdier

Inden for de beskyttelsesområder i landzone, som er udpeget i kommuneplanen, må tilstanden eller arealanvendelsen af særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkeltelementer ikke ændres, hvis det forringer deres værdi eller mulighed for at styrke eller genoprette deres værdi - se kortene » Kulturmiljø, bevaring og arkitektur, » Særligt værdifulde landskaber, » Natura 2000 områder og spredningskorridorer, » Beskyttet natur og » Geologiske Værdier.

 

Ændringer kan dog ske som led i forbedring af områdernes landskabs-, natur- og kulturværdier eller i medfør af allerede gældende bestemmelser i en fredning eller lokalplan.

 

Tilstanden og arealanvendelsen i beskyttelsesområderne må kun ændres, såfremt det kan begrundes ud fra væsentlige samfundsmæssige hensyn, og såfremt det ud fra en konkret vurdering kan ske uden at tilsidesætte de særligt værdifulde sammenhængende helheder eller enkelte elementer.

 

Inden for beskyttelsesområderne i landzone må der som hovedregel ikke planlægges eller gennemføres byggeri og anlæg ud over det, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af landbrug og skovbrug, eller inddrages arealer til byudvikling, råstofindvinding og placering af ren jord.

 

Bygninger og anlæg inden for beskyttelsesområder skal placeres og udformes med hensyntagen til bevaring og beskyttelse samt mulighed for forbedring af landskabs-, natur- og kulturværdierne.

 

Der må ikke etableres vindmøller.

 

Inden for beskyttelsesområderne skal der generelt tilstræbes størst mulig adgang og mulighed for oplevelse og forståelse af landskabs-, natur- og kulturværdierne. Den almene adgang kan dog begrænses inden for områder, der er særligt sårbare.

 

I det øvrige landområde uden for beskyttelsesområderne skal naturområder og småbiotoper samt landskabelige og kulturhistoriske helheder i videst muligt omfang bevares. Det skal generelt være muligt at etablere nye naturområder og småbiotoper. Visse naturtyper skal beskyttes i overensstemmelse med » Naturbeskyttelseslovens § 3. Sten- og jorddiger skal beskyttes i overensstemmelse med museumsloven.

» Læs op
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider