Kommunen kan i støjkortlægningen udpege og afgrænse stilleområder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om fortsat at bevare området som stille. Der er dels tale om stille og uforstyrrede områder i det åbne land, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj, dels om områder som f.eks. parker i byer og andre bynære, rekreative områder, som er let tilgængelige, og hvor der er relativt stille.