Støj, støjforebyggelse og grænseværdier
Støj er uønsket lyd og er dagligt en irritation for mange mennesker. Støj fra vejtrafik er den form for støj, der generer flest mennesker i Danmark. Men også støj fra fly, skydning, jernbaner og motorsport kan være kraftigt generende for de omkringboende og for natur og friluftsoplevelser.
Støjgener opstår, når støjende og støjfølsomme aktiviteter er placeret for tæt på hinanden. Støj er en sundhedsrisiko, som planlægning kan forebygge.
Miljøstyrelsen fastsætter vejledende grænseværdier for støjbelastningen fra en række aktiviteter og en række forskellige områder. Grænseværdierne skal sikre, at en overvejende del af befolkningen opfatter støjen som acceptabel, hvis grænseværdierne overholdes.