Bortskaffelse af affald i kommunen skal stadig optimeres, således at mængden af affald mindskes, og affaldssorteringen udvikles så miljørigtig bortskaffelse og genanvendelse øges. Kommunen tilbyder borgerne en række serviceydelser, som imødekommer håndtering af affald udover den obligatoriske dagrenovation.

 

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for affaldsplanlægning, for indsamling og behandling af affald samt at opfylde de nationale mål og hensigter, som er beskrevet i regeringens nationale affaldsplan 2009.

 

Kommunalbestyrelsen har vedtaget affaldsplan 2009.

 

Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal Kommuners fælles selskab Nordforbrænding ejer og driver forbrændingsanlægget i Hørsholm.

 
Nordforbrænding arbejder med tilpasning af kapaciteten til de øgede affaldsmængder i forbindelse med udskiftning af ældre ovnlinjer.


Det regionale samarbejde på deponeringsområdet fortsættes for at sikre kapaciteten til deponering og for at optimere driften på de aktive deponeringsenheder.

 

» Læs op

 

 

 

Definitioner

Ved affald forstås ethvert stof og enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med.

 

Affaldsanlæg omfatter anlæg, som modtager, behandler, omlaster eller deponerer affald, og som er godkendelsespligtige efter » miljøbeskyttelseslovens kapitel 5

Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider