Erhverv

I Planstrategi 2007 fastlægges det, at den fremadrettede vækst og udvikling i erhvervslivet skal ske i respekt for de boligmæssige og rekreative kvaliteter og under hensyntagen til miljøet. Der lægges vægt på, at kommunen især skal tiltrække virksomheder med et højt vidensindhold, herunder forskning og udvikling, IT-virksomheder, virksomheder inden for økonomi og finansiering med henblik på udvikling af en erhvervsprofil, der svarer til kommunens borgere. Det anføres, at klyngedannelser og netværker skal understøttes gennem samling af særlige erhvervsgrupper som forskning, service og håndværk.

 

Det betones, at der gennem planlægningen skal gives mulighed for en revitalisering af erhvervsområderne. Samtidigt skal der være mulighed for at etablere og opretholde lokale serviceerhverv. Der skal forsat være plads i kommunen til mindre, traditionelle erhvervsvirksomheder, herunder håndværk og værksteder.

 

Kommunen vil arbejde på at udvikle et fremadrettet samarbejde med erhvervslivet i kommunen om at fastholde de eksisterende virksomheder og tiltrække nye. Kommunen vil satse på at tiltrække virksomheder med et højt vidensindhold og indgå i dialog med erhvervslivet om, hvilken erhvervsservice virksomhederne har brug for.

» Læs op
Scion DTU fremstår meget frodig og forskningsvirksomhederne ligger mere eller mindre skjult bag træer og anden bevoksning
Scion DTU fremstår meget frodig og forskningsvirksomhederne ligger mere eller mindre skjult bag træer og anden bevoksning
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider