Målene for detailhandelsstrukturen

Detailhandelsstrukturen skal fremme et varieret butiksudbud i de enkelte bysamfund i Rudersdal Kommune.


Detailhandelsstrukturen fastholder et hierarki af centertyper, som er spredt på de forskellige bysamfund, således:

  • at kommunens bymønster med en variation af bysamfund af forskellig identitet og størrelse understøttes,
  • at de eksisterende bymiljøer understøttes, idet detailhandel er en del af et aktivt byliv,
  • at lokalcentrene sikrer en decentral butiksforsyning af især dagligvarer,
  • at bymidterne og bydelscentrene tilgodeser behovet for en god forsyning af dagligvarer og udvalgsvarer,
  • udpegningen af et areal til lokalisering af butikker, der forhandler pladskrævende varer ved Birkerød Kongevej og Nærum Hovedgade sikrer, at der er let adgang til det overordnede trafikvejnet.

Sammenfattende betoner planstrategien det decentrale bymønster og den decentrale detailhandelsstruktur. Planstrategiens indhold om detailhandel er beskrevet i tilknytning til temaet ’Den Velfungerende By’:

 

I de enkelte bysamfund tilstræbes en blanding af boliger, arbejdspladser, indkøbsmuligheder, offentlige og private servicetilbud samt kultur- og fritidstilbud.

 

De eksisterende centre, bymidterne, bydelscentrene og lokalcentrene skal understøttes. Der skal skabes mulighed for, indenfor rammerne af planloven, at de lokale dagligvarebutikker kan udvikle sig til gavn for de mindre bysamfund.

 

Birkerød og Holte udpeges i planstrategien som kommunens to hovedcentre. Hovedcentrene er næsten lige store, men har forskellige fysisk struktur. Birkerød bymidte består af strøggader, hvor Holte domineres af en samlet centerbebyggelse.


Planstrategien udtrykker ønske om en yderligere udvikling af Birkerød bymidte med boliger og butikker, mens der forventes en begrænset udvikling i Holte af butikkerne omkring det eksisterende center.

 

I Nærum forventes en udvikling af strøggadedelen af Nærum Hovedgade i sammenhæng med renoveringen af Nærum Hovedgade og den planlagte udbygning med boliger på arealerne ved Linde Allé og Nærumgårdsvej.

 

Planstrategien indeholder ønsker om at den lokale butiksforsyning i Bistrup, Trørød, Søllerød, Gl. Holte, Vedbæk, og Skodsborg bliver fastholdt og om muligt udviklet.

» Læs op
Holte, bymidte
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider