Tæt lav boliger
Tæt lav boligbebyggelse indeholder mere end to boliger, som er helt eller delvist sammenbyggede, og som har lodret skel mellem boligerne.
For tæt lav bebyggelser skal der foreligge en mulighed for udstykning af hver bolig. Visse typer almene boliger og andelsboliger er ikke omfattet af dette krav.
Grunde må ikke udstykkes med en mindre grundstørrelse end 400 m2. Heri kan indgå en andel i et fælles friareal tilhørende den pågældende bebyggelse, dog ikke areal som udlægges til vej- og parkeringsareal.
Til hver bolig skal udlægges 1,5 parkeringspladser. I centerområder dog 1 parkeringsplads pr. bolig.
Individuelle udhuse, brændeskure og lignende småbygninger som ikke er fastlagt i en lokalplan, og som har et areal på højst 10 m2, må maksimalt have en højde på 1,8 m i naboskel, et samlet areal på 15 m2, og en samlet længe i naboskel på 6 m.