Fingerplan 2007

Fingerplan 2007 er et landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.


Kommuneplanen er i overensstemmelse med Fingerplan 2007.

 

Fingerplan 2007 fastlægger de overordnede principper for byudvikling, byomdannelse, trafikal infrastruktur og betjening, grønne kiler, m.v. i hovedstadsområdet.


Principperne i fingerbystrukturen er:

  • Bebyggelsen samles langs trafikårerne fra København mod købstæderne.
  • Byudvikling af regional betydning sker i håndfladen og byfingrene.
  • De grønne kiler friholdes for bymæssig bebyggelse og anvendes til fritidsformål.
  • Byudviklingen uden for fingerbyen er af lokal karakter.

Hovedstadsområdet opdeles i 4 delområder:

  • Det indre storbyområde ”håndfladen”.
  • Det ydre storbyområde ”byfingrene”.
  • De grønne kiler.
  • Det øvrige hovedstadsområde.

Rudersdal Kommune er beliggende i det ydre storbyområde, ”byfingrene”, og de grønne kiler.


Kommunen indeholder både en del af den byfinger, der går mod Helsingør, og den der går mod Hillerød. Birkerød og Holte station ligger i Hillerødfingeren, mens Vedbæk og Skodsborg ligger i Helsingørfingeren.

 

En byudvikling i Hillerødfingeren kan i relation til Rudersdal Kommune få betydning for størrelsen af den gennemgående trafik langs Kongevejen og ad Hillerødbanen.


Det er dog en forudsætning for udlæg af ny byzone i Hillerødfingeren, at der er truffet beslutning om placering af en ny station.

» Læs op
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider