Fremtidige forhold

Der er i Holte bymidte mulighed for lokalisering af stationsnære funktioner, dvs. byfunktioner af intensiv eller regional karakter. Der forventes dog kun en begrænset udvikling af butikkerne omkring det eksisterende center. Det velfungerende kommercielle center med offentlig og kulturel service fastholdes.


Boligområderne skal fortsat være attraktive boligområder med nær adgang til natur i form af Furesøen, Rude Skov, Geelskov og Søllerød naturpark.

 

Et område ved Ernst Bojesensvej kan omdannes til lokalisering af offentlige servicefunktioner som f. eks et nyt dagcenter til ældre og handicappede. Området er velplaceret på grund af nærheden til bymidten og let tilgængeligt med kollektive transportmidler.


Der planlægges for anlæg af nye primitive overnatningssteder og anlæg til kanosejlads ved Furesøen.

» Læs op
Rudersdal Kommune, Byplan Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf: 46 11 25 29 el. 46 11 25 31 » » Åbningstider